At leve med kronisk sygdom

Denne samtaletype er for dig, som måske:

  • Oplever, at kronisk sygdom har lukket døren til den nutid og fremtid, du havde ”set for dig”.
  • Oplever, at de muligheder, du havde tidligere, ikke længere er til stede.
  • Oplever, at dit sociale samvær med andre er påvirket negativt af din sygdom måske på grund af smerter eller træthed.
  • Har oplevet, at andre virker uforstående over for de begrænsninger, din sygdom sætter for dig.
  • Føler, at den ægte glæde er forsvundet ud af dit liv.
  • Har oplevet at miste gode relationer til familie og venner.
  • Oplever selv at trækker dig fra det sociale liv.
  • Eller….
  • Eller ….

Mange, der lever med kronisk sygdom, oplever at stå meget alene med at håndtere alle de følelser og udfordringer, som sygdommen har bragt ind i deres liv. Mange har også fået den besked, at ”det må du lære at leve med”. Men kan man det? Og kan man lære at leve et godt liv med en kronisk sygdom? Ja, det kan man!

Det vil ofte kræve en masse indre arbejde at nå frem til en forsoning omkring, at man nu har fået et andet livsvilkår, men det ER muligt at nå frem til et godt og rigt liv.

Det kan være rigtig svært at mærke og sætte ord på følelser i forbindelse med en kronisk sygdom. I samtaleforløbet vil der være fokus på at huske, erkende og undersøge de smertefulde følelser, der stammer fra såvel ens livshistorie som situationen ”her og nu”. For eksempel kan ubearbejdet sorg over at have en kronisk sygdom ligge som en psykisk ”klangbund”, som tanker, følelser og handlinger bliver reflekteret i forhold til. Et af de aspekter, som vil blive taget op i samtaleforløbet, er derfor et konkret arbejde med de tab, som sygdommen har givet.

I samtaleforløbet vil der også være fokus på at skelne mellem:

  • Hvad der er sygdom og hvad der er personlighed.
  • At have en sygdom eller være en sygdom
  • Hvad der er tab på grund af kronisk sygdom og hvad der er ”almindelige” livsvilkår.

Målet med samtalerne er:

  • At give sygdommen den plads, som er nødvendig for at leve godt med den, men ikke en tomme mere.
  • At sikre, at du bliver i stand til at tage ansvar for din egen historie, dit eget liv, din sygdom og den måde, du vælger at leve med sin sygdom på.