Hjernen og stress

Stresshormonerne adrenalin og kortisol påvirker vores hjerne og i den forbindelse er der særlig to områder, som kan være gode at kende – nemlig hippocampus og amygdala.

Hippocampus holder styr på balancen i vores krop – den sørger for, at vi kan håndtere stress og for at kunne det har den brug for hormonet kortisol. Når vi ikke længere kun har overskueligt travlt, men er udsat for stærkt pres over længere tid, kan hippocampus ikke følge med den mængde af kortisol, der bliver produceret som reaktion på presset, men vil blive ”oversvømmet” og skrumpe. Og når vores reguleringsmekanisme fungerer dårligere og dårligere, er vi kommet ind i en ond cirkel, hvor vi bliver mere og mere stressede.

Amygdala er den del af vores hjerne, som hjælper os med at overvåge, om der skulle være fare på færde. Hver gang den vurderer en mulig fare, ”råber den vagt i gevær” og falder først til ro, når hippocampus har løst problemet.

Når travlhed og udfordringer i vores liv står mål med hinanden, vil der være en sund balance mellem hippocampus og amygdala. Når balancen forskubbes, vil amygdala vokse i takt med, at hippocampus skrumper – og det er noget skidt. Vi vil opleve at blive dårligere og dårligere til at løse problemer, vi vil miste overblik og få alle mulige symptomer på alvorlig stress.

Nogle mennesker med ”hjernestress” vil udvikle en depression, som kræver lægelig behandling.

Og næsten alle med alvorlig stress vil også have forskellige symptomer på angst.

Heldigvis er det sådan, at langt de fleste kan blive raske igen efter svær stress, men for alle gælder det, at der vil være en øget følsomhed for stresspåvirkninger fremadrettet. Dette vil ikke være et problem, når først man har lært at tage sine tidlige stresssymptomer alvorligt og lært, hvilke afstressningsteknikker der virker for en.

For langt de fleste med alvorlig stress er det en tilstand, der er bygget op over mange år. Man må derfor indstille sig på, at hjernen ikke ”bliver sig selv” i løbet af få uger. Kommer man i tide, vil det som regel tage et par måneder, men kommer man først, når man er brudt helt ned, kan det tage væsentlig længere tid.

Enkelte må indstille sig på, at balancen mellem hippocampus og amygdala er permanent forandret. Men også i de tilfælde vil det være muligt at få det bedre med den rette hjælp, støtte og tålmodighed.