Sorg og krisesamtaler

Sorg- og krisesamtaler er for dig, der efter dødsfald, sygdom, skilsmisse eller arbejdsløshed oplever, at det er svært at komme videre med dit liv på en god og meningsfuld måde.

Sorg og krise er ikke det samme. Der vil altid være sorg i en krise, men der behøver ikke være krise i en sorg.

SORG

Hvad er sorg?

Sorg er en vigtig, men smertefuld del af livet, som alle mennesker møder på et tidspunkt. Vi kan miste en, vi elsker, enten ved dødsfald eller skilsmisse, vi kan miste vores helbred på grund af kronisk sygdom, vores arbejde eller andet, vi er tæt forbundet med.

Sorg er en del af den pris, vi betaler for at elske og er en helt naturlig reaktion på tabet. Sorgen mærkes som en overvældende smerte både fysisk og psykisk eller en oplevelse af fuldstændig følelsesløshed.

Det er meget forskelligt, hvordan vi sørger. Nogen mennesker græder og taler meget, mens andre går mere stille med det. Måden, vi reagerer på, siger ikke noget om styrken af vores sorg og den ene reaktion er ikke mere rigtig end den anden.

Sorgens udtryk

Fysisk kan man opleve at have svært ved at trække vejret frit. Man mister måske appetitten, oplever en stor træthed, man ikke kan sove fra, ligesom man kan få stærke muskelsmerter og hovedpine.

Psykisk kan man opleve at føle sig fuldstændig nøgen og ekstremt sårbar. Følelser af angst, vrede, forladthedsfølelse, svigt, fortvivlelse og skyld kommer og går. Når man har mistet, kan man føle det, som om man er landet i en fremmed, absurd verden, hvor der ikke længere er noget, der giver mening.

Hvordan kommer jeg videre med mit liv?

Sorg tager tid – lang tid!

Hvor lang tid?” spørger den sørgende ofte, og det kan der ikke gives et præcist svar på. Mens sorgen er stærkest, vil man kunne opleve ”at bevæge sig ind og ud” af sorgen. I nogle perioder arbejder man med at forholde sig til den eller det mistede og i andre perioder er ens psykiske energi centreret omkring ”den nye virkelighed” med alle de udfordringer, men også nye muligheder, den rummer. Mens man er fokuseret på ”den nye virkelighed”, samler man kræfter til at gå tilbage til sorgen og konfrontere nye sider af tabet. Ens dage vil derfor kunne opleves meget forvirrende og kaotiske. Mange giver udtryk for, at sorgen fylder meget det første år.

Hvornår har jeg sørget færdig?

Mange vil opleve, at sorgen aldrig forsvinder helt. Den kan dukke op i forskellige situationer ofte som en længsel eller en følelse af vemod over det mistede. Det vigtigste er dog, at sorgen ikke længere står i vejen for at leve et godt og meningsfyldt liv.

Har ”alle” brug for professionel hjælp til komme igennem en sorgproces?

Nej, det har ”alle” bestemt ikke. Mange klarer sig rigtig godt ved at tale med familie og venner. Der kan dog være situationer, hvor sorgen bliver ved med at fylde så meget, at det kan være en god støtte at tale med en professionel – enten i form af enesamtaler eller ved at deltage i en af de mange sorggrupper, som findes rundt omkring i landet.

Hvordan kan man vide, at sorgen fylder for meget?

Det kan være svært for den enkelte at afgøre, men nogle gode pejlemærker kan være, at man efter flere år fortsat oplever, at det eller den mistede fylder mere end det levende liv omkring en. At man synes, det giver mere mening at forholde sig til eksempelvis den afdøde end de pårørende og venner, som stadig lever, og at nutiden/fremtiden virker meningsløs at engagere sig i.

Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at opsøge professionel støtte, så man få hjælp til at bearbejde de svære følelser, der er opstået som reaktion på det tab, man har lidt og få hjælp til at håndtere den nye livssituation, der er opstået på grund af tabet.

KRISE

Hvad er en krise?

Ordet krise stammer fra græsk og betyder vendepunkt/dramatisk højdepunkt. På kinesisk findes to skrifttegn for krise. Det ene betyder mulighed og det andet betyder fare. På dansk er vi mest tilbøjelige til at forbinde en krise med noget negativt og overser ofte de muligheder, som det at gennemleve en krise bringer med sig.

Hvornår oplever vi at være i krise?

Det gør vi, når vi risikerer at miste noget, vi er tæt knyttet til, og når vores sædvanlige mestringsstrategier ikke længere fungerer. En krise er altså en psykisk reaktion på en konkret hændelse eller en trussel om en sådan hændelse.

Alle mennesker kommer ud for større og mindre kriser i deres liv. Vi kan risikere at blive fyret fra vores arbejde, vi selv eller en af vores nærmeste kan opleve at blive ramt af alvorlig sygdom, vi kan blive skilt eller ramt af en andet, som opleves truende for det liv, vi kender og er trygge ved.

Efter en sådan hændelse kan vi opleve krisereaktioner i form af især angst, men også forvirring, irritabilitet, skyld og skam, nedsat koncentrationsevne, dårligt humør og følelsen af overvældende magtesløshed. Mange vil også opleve, at de er mere anspændte og ”hurtigere på aftrækkeren” i situationer, som de plejer at kunne tage ”oppefra og ned”:

Når vi gennemlever en krise, er det vigtigt at få den nødvendige støtte. Det kan være fra venner, kollegaer og familie, som ikke selv er ramt af krisen eller af en professionel.

Fordi en krise kræver, at vi lærer helt nye måder at mestre på, giver det at gennemleve en krise mulighed for, at vi kommer ud på den anden side med en følelse af styrke og overskud.

.